Gå til fælleshave” er et dyrkningsfællesskab og havekursus, hvor vi sammen dyrker vores egne grøntsager efter regenerative principper - og undervejs lærer om livet i og over jorden.

At dyrke regenerativt betyder, at vi ønsker at give mere tilbage til jorden og naturen, end vi tager. Så vi efterlader jorden og stedet endnu bedre, mere levende og diverst, end da vi kom. Flere af de principper og etikker, vi bruger finder man også i permakultur: gravefri have, ingen sprøjtemidler, jorddække, høj biodiversitet mm. Alt det - og meget mere - kommer du til at lære om.

Vi tror på, at vi kan klare meget mere - og have det meget sjovere - når vi gør tingene sammen. Både når det gælder om at dyrke sunde grøntsager og at passe godt på naturen og alt levende. 

Derfor står FÆLLESSKABET helt centralt og er en bærende faktor i “Gå til fælleshave”. 

Hvem ved, måske opstår der endda et fællesskab, som får lyst til at leve videre efter denne havesæson…?

Vi dyrker et fælles areale, eller du kan vælge at have dit eget bed.

Pris inklusive frø, planter, syltning, og afslutningsmiddag

1 betaling a 2600 eller 2 a 1300.

Du er tilmeldt kurset når du har betalt.

Undervisere: 

  • Ruth Marie Kondrup er plante- og klimaildsjæl med uddannelse indenfor biodynamisk jordbrug, soilfood web og permakultur. 

  • Susie Kierkegaard har stor viden om biodiversitet og vilde haver. Naturvejleder samt stifter af Sommerfuglebevægelsen.

Det får du med dig, hvis du deltager i “Gå til Fælleshave”: 

  • En fast dag om ugen med tid i naturen, jordforbindelse og tid til ro.

  • Masser af viden om at dyrke grøntsager efter principper, som er til gavn for jorden, naturen og biodiversiteten.

  • Lækre, sunde og lokale grøntsager gennem hele sæsonen 

  • Viden om hvordan du øger biodiversiteten i din egen have 

  • Adgang til en dyrkningshave, hvor al planlægning er klaret for dig, så du blot kan koncentrere dig om at passe haven og nyde det imens.

  • Viden om nye grøntsagstyper, f.eks. bittersunde grøntsager

  • Adgang til en stor markedshave som foruden grøntsagshaven også indeholder et væld af frugt- og nøddetræer, bærbuske, blomster og urter.

  • Læring om teknikker til at konservere din høst, f.eks syltning, tørring, lave saft og urtesalt.

  • Del af et fællesskab med andre som brænder for køkkenhave, natur og biodiversitet.

  • Med til at støtte lokale initiativer, som arbejder for sundere fødevarer og for at passe på vores fælles natur.

  • En hel dag i haven med fællesmiddag og fejring af sæsonens afslutning.

Alt det praktiske

“Gå til fælleshave” strækker sig over en hel dyrkningssæson, fra april til oktober. På den måde får du mulighed for at følge 3 sæsoner og lære om alt fra forspiring til høst og klargøring af haven til vinter.

Samtidig lærer du om om biodiversitet, oplev de komplicerede, gensidige afhængighedsforhold der findes i naturen, som de fleste af os i dag ikke kender og forstår. Og får mulighed for at mærke på egen krop, hvad der sker, når vi begynder at se “værtsplanter” fremfor “ukrudt”.

Hvor: “Gå til fælleshave” foregår i Markedshaven “Kastanjely”, Grønlandsvej 300, 7100 Vejle. Her bor Ruth Marie Kondrup - den ene af forløbets undervisere - med sin familie.

Forløbet: 23 mødegange + 1 hel dag i haven d. 6/10. med afsluttende fællesspisning og høstfejring. 

Hvornår: Vi mødes i haven hver mandag aften kl. 18.30-21. med opstart d. 24. april. Den sidste mandag vi mødes er d. 30. september.

Obs: De sidste mødegange i september, hvor det bliver tidligere mørkt, vil vi slutte lidt tidligere.

Søndag d. 20. oktober mødes vi kl. 13-20.

Som afslutning på forløbet mødes vi til en eftermiddag og aften sammen. Vi starter dagen i haven, hvor fokus er på at gøre grøntsagshaven klar til vinter. Herefter går vi i køkkenet og tilbereder i fællesskab et lækkert festmåltid med nogle af de skønne grøntsager, vi har dyrket gennem sæsonen. Vi afslutter dagen med at nyde den dejlige mad sammen og fejre sæsonens afslutning, naturens gaver, fællesskabet og alt dét, vi har skabt sammen gennem de seneste måneder.

Ferier, helligdage mm: “Gå til fælleshave” holder - ligesom grøntsagerne ;) - ikke helligdage og sommerferie. Det kan du selvfølgelig stadig - du melder blot ind til os, hvornår du holder ferie og ikke kan deltage. Og så kan du ellers nyde din ferie velvidende, at dine have-buddies tager sig kærligt af køkkenhaven imens.

Form og struktur:

Hver mødegang vil indeholde:

  • Et kortere oplæg med teori 

  • Arbejde i grøntsagshaven, drivhuset eller domen (dette vil vi bruge størstedelen af tiden på)

  • Nærværsøvelser i naturen

Vi starter hvert møde med et overblik over dagens opgaver, hvor du får mulighed for at melde dig på de opgaver, du har mest lyst til den dag. På den måde får du mulighed for at nippe tomater i drivhuset og så blomster den ene dag - og lægge jorddække og lære om vandforsyning næste gang. 

Naturens dagsorden vil dog altid trumfe vores - derfor lader vi altid sæsonen og dagen bestemme, om noget særligt skal på programmet.

Et stort ønske med havefælleskabet er at give dig mulighed for at mærke den glæde, ro og livskraft, som det at være i kontakt med naturen og jorden kan give. Derfor vil der altid være tid til at tage en pause, gå for sig selv og bare være med naturen. At sidde ved urtebedet og lytte til det summende insekt-liv, at bruge tid på at nærstudere en plante og alle dens smukke og finurlige detaljer - eller noget helt tredje, som kalder på dig.

Vi dyrker både på friland samt i drivhus og dome, og der vil på den måde være mulighed for at lære om og afprøve forskellige dyrkningsformer. I fælleshaven vil vi foruden grøntsager dyrker urter, blomster mm.

Som udgangspunkt dyrker vi en fælleshave sammen. Har du derudover lyst til at have din egen lille jordlod, som du selv passer og styrer, hvad der dyrkes, vil der dog også være mulighed for det.

Nogle af de temaer, vi ville komme omkring i løbet af kurset:

  • Gravefri dyrkning

  • Dyrkning på friland, i drivhus og i dome.

  • Planlægning af grøntsagshaven

  • Hjemmehørende og invasive arter

  • Samdyrkning

  • Insekternes kæmpe betydning alt liv

  • Kompost og varmekompostering

  • Permakultur - etikker og principper

  • Værts- og nektarplanter

  • Forspiring 

  • Jorddække

  • Klimaarter

  • Vand i haven

  • Fermentering og syltning

  • Høstning af frø

Det skal du have med:

  • Gode havehandsker

  • Solid og fornuftig påklædning, som passer det danske vejr ;)

  • Gode gummistøvler eller vandtætte støvler

  • Egne haveredskaber?

Online ressourcer - gå til Fælleshave

Write an introduction that summarizes the expected outcomes of this course.

Vil du tage dette kursus igen?
Hvis du tager dette kursus igen fra starten, vil alle dine registrerede fremskridt blive nulstillet.
Tag igen